FIG’s vedtægter
FIG blev stiftet i 1923 under navnet Fællesrepræsentationen af Idrætsforeninger i Gladsaxe Kommune og skiftede navn i 2006 til
Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe.
§ 1 Navn og hjemsted.
Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe / FIG er stiftet den 8. april 1923 og har hjemsted i Gladsaxe Kommune
§ 2 Formål.
FIG er en sammenslutning af idrætsforeninger og idrætsudøvende foreninger. FIG’s formål er at virke for idrættens fremme, at være støtte for den enkelte forening, at varetage fælles interesser samt bistå Byrådet med fremme og forbedring af kommunens idrætsanlæg.
§ 3 Medlemmer.
Som medlemmer kan optages idrætsforeninger eller idrætsudøvende foreninger af hvis love eller vedtægter, det fremgår, at de har hjemsted i Gladsaxe Kommune, og da først, når de opfylder kravene i folkeoplysningsloven.
§ 4 Indmeldelse.
Ønsker en forening medlemskab af FIG, skal foreningens love eller vedtægter, bestyrelsens navne og adresser samt medlemsantal indsendes til FIG’s sekretariat. Indmeldelsen træder i kraft, når FIG’s bestyrelse har accepteret medlemskabet, og foreningen har indbetalt kontingentet.
§ 5 Udmeldelse.
Udmeldelse skal ske skriftligt til FIG’s bestyrelse med mindst 1 måneds varsel til en 1. januar.
§ 6 Eksklusion.
Såfremt en medlemsforening krænker FIG’s anseelse, modarbejder FIG, begår alvorligt brud på FIG’s vedtægter eller sidder FIG’s afgørelse overhørig, er FIG’s bestyrelse berettiget til at ekskludere foreningen.
Foreninger, der ikke har betalt kontingent inden 1. april, kan ekskluderes af FIG. En eksklusion kan indankes til behandling på FIG’s førstkommende repræsentantskabsmøde. Afgørelsen sker med simpelt flertal blandt de fremmødte repræsentanter.
§ 7 Medlemspligter.
Foreningerne har pligt til hvert år at meddele FIG foreningens medlemstal, såvel aktive som passive, ligesom foreningen har pligt til at meddele FIG, når den skifter formand og/eller kasserer.
Alle henvendelser til Gladsaxe Kommune, af idrætslig eller økonomisk karakter, skal sendes til FIG i kopi således, at FIG kan følge op på henvendelsen.
§ 8 Kontingent.
Foreningernes kontingent til FIG for det kommende år fastsættes hvert år på det ordinære repræsentantskabsmøde, og indbetaling skal ske senest den 15. januar.
§ 9 Lokale- og banefordeling.
FIG fordeler kommunens idrætsanlæg og lokaler på vegne af Gladsaxe Kommunes Folkeoplysningsudvalg.
Fordelingen sker efter ansøgning i Gladsaxe Kommunes bookingsystem.
FIG’s bestyrelse kan tilbyde en anden forening brugsretten over det tildelte lokale, eller den tildelte bane, hvis den skønner, at udnyttelsesgraden ikke er opfyldt.
§ 10 Repræsentantskabet.
Repræsentantskabet, som er FIG’’ øverste myndighed, består af tre (3) stemmeberettigede repræsentanter fra hver forening. Den ene af repræsentanterne skal så vidt muligt være formanden. Ingen kan repræsentere mere end én forening inden for FIG.
Stemmeberettigede er de foreninger, som har betalt kontingent inden 1. april – samt den siddende bestyrelse.
§ 11 Ordinært repræsentantskabsmøde.
Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes én gang årligt, så vidt muligt inden udgan-gen af april måned.
Repræsentantskabsmødet indvarsles med mindst tre (3) ugers varsel.
Dagsorden og regnskab skal tilsendes foreningerne senest otte (8) dage før repræ-sentantskabsmødet.
§12 Dagsorden.
Dagsorden for det ordinære repræsentantskabsmøde skal omfatte følgende punkter:
1. Valg af dirigent Fremlæggelse af beretning.
2. Forelæggelse af revideret regnskab.
3. Eventuelle indkomne forslag.
4. Fremlæggelse af forslag til kontingent.
5. Valg af formand og/eller medlemmer til bestyrelsen samt suppleant.
6. Valg af revisor samt revisor-suppleant.
7. Eventuelt.
Forslag, som ønskes behandlet på repræsentantskabsmødet, skal sendes til FIG’ s bestyrelse senest 14 dage før repræsentantskabsmødet
Eventuelle indkomne forslag offentliggøres på FIG’s hjemmeside.
Beslutninger træffes ved simpelt stemme-flertal, undtagen dog § 18.
§ 13 Valg.
På repræsentantskabsmødet vælges for-
mand, mindst fire (4) medlemmer til bestyrelsen og to (2) suppleanter. Formanden og halvdelen af bestyrelses-medlemmerne er på valg på ulige årstal og øvrige bestyrelsesmedlemmer er på valg på lige årstal.
Suppleanterne er på valg hvert år.
På repræsentantskabsmødet vælges endvi-dere en (1) revisor på ulige årstal og en
(1) revisor på lige årstal, mens revisorsuppleanten er på valg hvert år.
Alle valg gælder således for to (2) år med undtagelse af suppleanterne.
§ 14 Ekstraordinært repræsentantskabsmøde.
Ekstraordinært repræsentantskabsmøde kan
indkaldes med 14 dages varsel, når mindst 10 repræsentanter eller bestyrelsen ønsker det.
Et ekstraordinært repræsentantskabsmøde er beslutningsdygtigt uanset antallet af fremmødte repræsentanter.
Beslutninger træffes ved simpel stemme-flerhed, undtagen dog vedr. § 18.
§ 15 Bestyrelsen.
FIG ledes af bestyrelsen, der i sit virke er ansvarlig over for repræsentantskabet. Bestyrelsen konstituerer sig med næstformand og mindst tre (3) ordinære medlemmer.
Bestyrelsen bestemmer selv sin forretningsorden.
§ 16 Sekretariat.
FIG’ s sekretariat ledes af generalsekretæren, der har ansvaret for dets daglige drift, og – under ansvar over for bestyrelsen – for FIG’s økonomiske forvaltning.
§ 17 Midler.
FIG’ s midler indsættes på bankkonto, hvorover der kun kan disponeres af generalsekretær eller formand.
Bestyrelsen træffer under ansvar over for repræsentantskabet beslutning om anvendelse af FIG’s midler.
Regnskabsår er kalenderåret. Det afsluttede årsregnskab afleveres senest den 1. marts til revision. Regnskabet skal godkendes af bestyrelsen inden fremsendelse til repræsentantskabet.
§ 18 Vedtægtsændringer.
Ændringer i FIG’s vedtægter kan kun foretages på et repræsentantskabsmøde. Til vedtægtsændringer kræves 2/3 majoritet af de afgivne stemmer.
§ 19 Opløsning.
Opløsning af FIG kan kun ske på et repræsentantskabsmøde med dette særlige formål for øje med 3/4 majoritet blandt de fremmødte.
I tilfælde af FIG’ s opløsning, tilfalder de eventuelle midler Gladsaxe Kommune til idrætslige formål.
Disse vedtægter er vedtaget på FIG’s repræsentantskabsmøde og senest ændret den 28. april 2021.