About: Per Seier

Website:
Bio:

Posts by Per Seier:

FIG Repræsentantskabsmøde 6. april 2022

Indkaldelse til

Repræsentantskabsmøde

Onsdag den 6. april 2022 kl. 18.00

Sportscaféen, Bagsværd Stadion

Bagsværd Hovedgade 86-90

FIG indkalder hermed medlemsforeningerne til ordinært Repræsentantskabsmøde.

Hver medlemsforening kan deltage i Repræsentantskabsmødet med op til 3 stemmeberettigede repræsentanter. Kun foreninger, der har betalt kontingent er stemmeberettigede.

Tilmelding foreningsvis, med deltagernavne til fig@gladsaxe.dk

Senest mandag den 4. april 2022.

Der udsendes endelig dagsorden og revideret regnskab otte dage før mødet.

Husk det stadig er muligt at indstille kandidater til talentprisen og søge FIG-legat og Gladsaxe Gymnastik Forening Støttefond  – sidste frist er fredag den 28. marts 2022… læs mere om FIGs talentpris og FIG-legat og ”Gladsaxe Gymnastik Forening Støttefond” på www.fig-gladsaxe.dk

Dagsorden – i henhold til vedtægterne

  1. Valg af dirigent
  2. Fremlæggelse af beretning
  3. Forelæggelse af det reviderede regnskab
  4. Eventuelle indkomne forslag
  5. Fremlæggelse af forslag til kontingent
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer (2 år) og suppleanter (1 år)
  7. Valg af revisor (2 år) samt revisorsuppleant (1 år)
  8. Eventuelt

Forslag – som ønskes behandlet på Repræsentantskabsmødet – skal sendes til FIGs bestyrelse – fig@gladsaxe.dk – senest onsdag den 23. marts 2022 kl. 12.00.

Endelig dagsorden og revideret regnskab udsendes senest den 30. marts 2022.

Advarsel om forsøg på svindel mod foreninger

Hermed advarsel mod svindelforsøg der er udført mod en af FIGs medlemsforeninger.

Der bliver anvendt e-mail, der ser ud som om de er sendt fra foreningens formand.

Afsender e-mail er identisk med formands e-mail og er sendt til foreningens kasserer, hvor der anmodes om at få overført et beløb, som en straks betaling for bestilt træningsudstyr, der haster med at få leveret.

Henvendelsen er formuleret på så korrekt dansk, at der er ikke noget i sproget der rejser umiddelbar mistanke, udover kassereren ikke på forhånd var orienteret om, der er bestilt udstyr til klubben

For at undgå at falde i fælden, skal I tage kontakt til den person der angiveligt står bag henvendelsen: I dette tilfælde kontakter kassereren formanden på TELEFON, få at få bekræftet der skal overføres et beløb som beskrevet i henvendelsen, hvorved det bliver klart at der er tale om et svindelforsøg.

I de her svindelsager er emailen “Spoofed” det vil sige at den ser ud til at komme fra en adresse (f.eks. klubbens formand), og hvis man svarer på den, så går den tilbage til svindleren. Hvis svindlerne er gode til dansk kan de sende en bekræftelse som er overbevisende. Det er meget svært at lave samme trick med et telefon nummer.

Så tag jer i agt og hellere spørge hinanden én gang for meget, end én gang for lidt.

Du er altid velkommen til at kontakte FIG sekretariat, hvis du ønske en uddybning.

Sikkerhedsmæssige tiltag, der skal understøtte en tryg genåbning

Puljen har til formål at støtte tiltag, der skal sikre borgere en sikker og tryg tilbagevenden til kultur- og idrætslivet (udendørs og indendørs). Dette omfatter bl.a. etablering af nye sikkerhedsskabende procedurer og foranstaltninger som nyindretning og tilpasning af lokaler, efteruddannelse af personale eller ansættelse af ekstra sikkerhedsmandskab. Det kan også være tiltag, som muliggør, at en aktivitet kan gennemføres i forhold til restriktioner.

Bemærk, der kan IKKE søges om tilskud til tiltag/udgifter der tidligere er ydet tilskud til, fra andre corona-hjælpepakker.

Fristen for ansøgning er allerede den 1. 12. 2021 – via nedenstående link.

https://slks.dk/tilskud/stamside/tilskud/pulje-1-sikkerhedsmaessige-tiltag-der-skal-understoette-en-tryg-genaabni

1 3 4 5 6 7 10